Når man føler sig lidt, som et forkælet barn #gæsteblogger

Jeg har fået æren af at være gæsteblogger hos Kathrine Vigga og vice versa.
Kathrine bor i et stort hus på landet, sammen med hendes to teenagere. Hendes blog er en forlængelse af den dagbog, hun altid har skrevet i. Hun skriver om hendes børn, hverdagsundren og pinligheder. God fornøjelse!

Drømmen om et barn mere
Jeg har, siden ungerne nåede skolealderen, haft en drøm om at få en lille efternøler. Mine to unger er født med halvanden års mellemrum, jeg elskede at have hænderne fulde, men med to små børn som havde forskellige rytmer, så blev det hele meget praktisk, og knap så meget tid til bare at nyde dem.
Efterhånden som de to banditter blev ældre, begyndte jeg at drømme om at få en lille bandit mere, en som rigtig kunne blive forkælet af os alle, og hvor de store unger kunne være med på en anden måde.

Mange søskende
Jeg er selv vokset op i en familie med mange søskende og nogen søskende som er 12-24 år yngre end mig. Så tanken ligger ikke så langt fra mig, da jeg selv har haft stor glæde af mine søskende.
Ungernes far var ikke fan af ideen, han havde et knap så rosenrødt syn på den sag. Jeg er nok typen som ser os alle sidde på et picnictæppe på en eng, med børnene løbende rundt om os, en lille hund der løber med og vi har alle hvidt tøj på, mens han mere så stationcar proppet op med børnegear, grædende børn og regnvejr for sig.

Drømmen røg
Så er det svært at mødes på midten, og da vi så blev skilt, røg drømmen for mig, jeg havde ikke lyst til at starte forfra med en ny, især ikke, da de fleste jeg mødte, allerede havde børn også og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har haft lyst til at lege ”dine, mine, vores” børn.
Efterhånden som årene gik, voksede ideen frem om at gøre det selv, at blive mor uden en far. Men det er jo ikke omkostningsfrit at få et barn alene, en ting er at være dele mor, men selvom vi forældre ikke er sammen mere, så er der stadig en far, en som jeg trods alt kan dele opgaven med. At blive alenemor uden at have en til at løfte sammen med, det er ikke bare en beslutning som tages på en nat.

For og i mod
Jeg har brugt meget tid på at tale med andre i samme situation, lyttet til for og imod, og lavet uendelige lister hvor jeg har prøvet at tage højde for så mange scenarier som muligt, men ønsket var der stadig, som sådan et lille frø i min bevidsthed.
Sidste år sprang jeg ud i det, og tog kontakt til Copenhagen Fertility Center, jeg havde valgt at jeg ville bruge en anonym donor, da jeg følte det var det valg der gav bedst mening for mig. Det lykkedes mig at blive gravid, men lykken varede kort, i uge 14 gav det lille liv op, og så har jeg brugt det sidste halve år på at finde tilbage til hverdagen.

Føler mig lidt forkælet
Nu skal jeg til at bestemme mig om jeg vil prøve igen, men udover alle de overvejelser der var sidst, så ligger der også frygten for at miste igen, jeg føler mig lidt som et forkælet barn der bare vil have lidt mere. Der er hele tiden en lille indre konflikt kørende i mig, og selvom det vejer mest mod projekt baby igen, så er der en lille stemme som piber inden bagved.
Måske, måske ikke, jeg er stadig i tænkeboks.

Et stort tak til Kathrine Vigga, for det fine gæsteindlæg! Skulle I have lyst til at læse mit, så foregår det lige her!


It’s my birthday #turning25


I dag runder jeg et skarpt hjørne. Jeg fylder nemlig 25!
Jeg er allerede blevet forkælet med gaver, blomster og kage. Hvor heldig har man lov til at være?
I øvrigt, så er jeg fandme godt gift! Har lige fået Guns’N’Roses billetter i fødselsdagsgave af min hubby ❤️ Vi så dem også i sommers i KBH, og det var en kæmpe oplevelse!
Resten af dagen står på hjemmehygge, bøf bearnaise og noget med en sofa. Og rødvin. Masser af rødvin.

Håber I får en dejlig dag!

 

Inspiration til børneværelset

Billederne er lånt fra Pinterest | Redigeret af mig

Er jeg den eneste der kan bruge uendelige mængder af tid på Pinterest?
Det er næsten pinligt når jeg tænker på, hvor mange timer jeg har brugt de sidste par år, på at surfe rundt og sætte små “Pins”. Det kan være alt lige fra rejsemål, juledekorationer, boligindretning, bryllup.. You name it.

Men nu er turen altså kommet til børneværelset. Jeg har valgt nogle inspirations billeder, hvor temaet er “boheme”.

Jeg har ikke selv børn (endnu), men jeg er derimod bonusmor til to. Hvis du er ny her på bloggen, så kan du læse lidt om starten på vores fertilitetsbehandling her og her.
I mellemtiden vil jeg drømme. Og dét gør jeg. Meget endda.

Ifølge mig skal et børneværelse være lyst, have masser af opbevaring og vigtigst af alt, så skal det være hyggeligt.
Selvom vores hjem er meget gråt-i-gråt og rustik, så elsker jeg kombinationen af de helt hvide vægge, mixet med pangfarver og vamset tæpper.


Børn skal være omringet af glade farver, masser af bløde puder og bamser, og gerne et hygge-hjørne, hvor de kan lave deres egen lille hule.
Hvordan har I indrettet jeres børns værelser? Og hvad synes I, er vigtigt?


Jeg elsker de små boheme-detaljer, med pom pom’er på kurvene og de bløde, farvestrålende tæpper.
Hvis man bare er en lille smule fingernem, så er DIY-projekter en rigtig fin måde at gøre et børneværelse personligt på. Det kommer jeg helt sikkert selv til.
Min mor er superkreativ og laver gerne alverdens fine ting til mine bonusbørn (og alle os andre, for den sags skyld), så jeg har det ikke fra fremmede.

Jeg kan huske da jeg var barn, at min mor sad og syede det mindste tøj til mine barbiedukker. Dét gad jeg godt give videre til mine egne børn en dag #lifegoal
Min mor er ret fantastisk, og jeg glæder mig til den dag, hvor jeg kan ringe til hende og sige “du er blevet mormor”.

God fredag alle sammen!

Mavepine og stilhed

December måned er allerede godt i gang. Julelysene er blevet tændt, der dufter af hjemmebag og folk ræser rundt i gaderne, for at finde de helt rigtige julegaver til deres kære.
Sådan er det på mange måder også i vores lille hjem. Juletræet er allerede pyntet, nissen kommer dagligt med små pakker, og dummekassen er tunet ind på Tinka hver aften kl. 20:00. Forfanden, hvor er det hyggeligt. Jeg elsker julen.

Men..

Min familie er blevet ramt af en stor sorg, hvilket også forklarer stilheden, her på domænet.
Vi har en lille Yorkshire Terrier på 7 år. Cooper, hedder han. Han er sgu dejlig. 5 kg. ren kærlighed.
Hvorom alting er, så har han ændret sin adfærd markant indenfor de sidste 6 måneder. Hvad det helt nøjagtig indebærer, vil jeg ikke komme nærmere ind på. Men det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, især når det kommer til børnene.

Af samme årsag skulle vores dyrlæge komme i dag, hvor vi måtte sige farvel til vores elskede hund. Av mit hjerte.
Min mor og storebror var her sågar i går aftes, for at tage afsked med ham.

Efter megen snak frem og tilbage, og en SMS der tikkede ind fra en god kammerat, har vi besluttet at kontakte en adfærds-træner.
Det betyder, at vi for en kort bemærkning kan trække vejret igen. Og naturligvis håbe, at det kommer til at have en positiv effekt #fingerscrossed

Mavepinen forsvinder nok ikke helt, men i stedet for flyvske tanker og gråd, skyldes det formentlig for mange klejner og lakridskonfekt. Og masser af latter.

Rigtig glædelig jul og tusind tak fordi, I følger med.

Mine juleønsker

Indlægget er IKKE sponsoreret eller reklame

1. Tassimo kaffemaskine | 2. Tromborg parfume, Sweet Harmony | 3. Malene Birger, passport holder | 4. Zarkoperfume, 2-3-4 38 | 5. GHD, glattejern | 6. Champagneglas | 7. M2 Beauté, øjenvippeserum

For nogle kan det godt være en udfordring at finde på en ønskeseddel (..ikke at jeg nogensinde har haft problemer med dét 😉) Så derfor tænkte jeg, at jeg ville dele min. Jeg har altid en del ønsker, da jeg også har fødselsdag i december.

Jeg mangler virkelig en ny kaffemaskine. Jeg kan ikke leve uden min kaffe. Kan ikke. Og min nuværende Tassimo synger altså på sidste vers.
Det samme er gældende for mit glattejern. Jeg kunne virkelig godt tænke mig et nyt fra GHD, men priserne er sgu lidt pebrede, så mindre kan også gøre det.

Derudover ønsker jeg mig to parfumer.
Sweet Harmony” fra Tromborg er uden tvivl den bedste parfume, jeg nogensinde har haft. Den dufter så dejligt frisk. Elsker den!
Jeg har tidligere haft “Pink Moleculé” fra Zarkoperfumemen i år ønsker jeg mig “2-3-4 38”.

Pasholder fra Malene Birger er simpelthen et musthave, når man elsker at rejse (..og er ved at planlægge bryllupsrejse til Marrakech). Jeg kan dog ikke helt beslutte mig for, hvilken farve jeg ønsker mig. Sort/hvid eller brun/hvid? #firstworldproblems

Sidst, men ikke mindst, så ønsker jeg mig nye champagneglas. Og så har jeg længe ønsket at prøve meget omtalte vippeserum, fra M2 Beauté.

Hvad ønsker I jer?

Kan vi sætte døren lidt på klem? Barnløshed #4

“There is a unique pain, that comes from preparing a place in your heart, for a child that never comes” – David Platt.

Som jeg fortalte lidt om her, har min mand en nervesygdom der hedder “retrograd ejakulation”. Det betyder at han ikke får udløsning, men at sæden derimod løber tilbage op i blæren. Det gør det yderst besværligt, hvis ikke umuligt, at undfange et barn.

Vi har derfor lånt en Ferticare med hjem. Det ligner et massageapparat, som man f.eks. bruger til nakke og ryg. Man sætter selve “fladen” på penis, hvor vibrationer skulle give en udløsning. Skulle.
Vi kan ikke få det til at virke. Jovist, apparatet virker upåklageligt, men der sker ikke rigtig noget. Sæden løber stadig den forkerte vej.

Det betyder også, at Bjarke ikke kan aflevere en sædprøve. Løsningen er at vi skal forbi fertilitetsklinikken, hvor de kan “høste” sædceller direkte fra urinblæren. Ja, det hedder det. Men hvordan fungerer det? Kommer det til at gøre ondt? Og hvor lang er ventetiden?

..Jeg føler mig så alene. Er vi virkelig det eneste par, der har denne udfordring? Ligegyldig om jeg søger på google, i blogland, facebook eller instagram, så har jeg endnu ikke mødt så meget som ét par, der står i samme situation..

Det føles så håbløst, når man igen sidder og græder ned i sofaen. Forfanden, hvor er jeg ked af det. There, I said it.
Man sætter alt sin lid til det her projekt. Forventningerne bliver skruet op på fuld styrke. Man brænder nallerne. Det kan slet ikke forklares eller beskrives med ord, hvor meget man ønsker at det skal lykkedes. Om det så “bare” er de små sejre, som at få en Ferticare til at fungere.

Jeg vil gerne være hudløst ærlig. Fortælle hvor meget jeg har grædt i dag. Og i går. Hvor ondt mit hjerte gør. Det er hårdt, især fordi vi kun lige er startet.

Kan vi ikke sætte døren lidt på klem? Bare en lille smule. Så der lige præcis kommer lys nok ind, til at bevare det håb der så nemt forsvinder.

 

Dullegrej med posten

Indlægget er IKKE sponsoreret eller reklame

Åh hvor jeg bare elsker at modtage den lille, sorte box, som altid er fyldt til randen med lækkert grej. Og den bedste slags grej, er nu dullegrej!
Denne måneds tema er “IN THE NUDE”, som passer perfekt til mig. Jeg går meget op i hudpleje (dog helst naturligt og økologisk) hvor man tilføjer en masse fugt, og får en smuk glød.
Jeg er svært glad for no makeup-makeup-looket, hvor man fremhæver i stedet for at skjule. Og det er præcis, hvad der er at finde i boxen denne måned #happykid

Men hvorfor fa’en skriver jeg nu pludseligt om dullegrej, når bloggen primært handler om ufrivilligbarnløshed og fertilitetsbehandling?
Det gør jeg, fordi jeg gerne vil slå et slag for vigtigheden om at passe på sig selv. Barnløshed sætter sgu tingene lidt i perspektiv, og det kan virkelig tære på én.
Min mand og jeg er ikke startet på selve behandlingen endnu, men hvorom alting er, så er det ikke nogen dårlig idé, at fylde krop og sind op med god energi og et godt mindset, inden. Få skruet ja-hatten godt og grundig på. Den kan så nemt falde af.

Én måned inden man starter i fertilitetsbehandling (eller prøver at opnå graviditet) skal man tage et tilskud af folsyre/folinsyre, da det forebygger misdannelse af hjerne- og rygmarvsdefekt.
Jeg har også lagt min livsstil om, som indebærer en sund kost og daglig motion. Jeg vil gøre mit ypperste for at behandlingen lykkedes, og jeg vil så nødig stå bagefter og tænke “kunne jeg have gjort noget anderledes?”.
Meget mere om dét, i et andet indlæg.

I mens jeg gør alle de her ting, så er det også vigtigt at gøre sit hjerte glad. At forkæle sig selv. Og det er her Goodieboxen kommer ind i billedet.
Jeg får så meget optur over at modtage nogle lækre produkter hver måned, at bruge tid på at lægge en flot makeup, bruge en lækker krops/ansigts-scrub, ordne mine negle eller at pleje mit hår.

Så her er altså en lille opfordring: Forkæl dig selv!
Om det er at gå en tur ved vandet, spise en god bøf og drikke et glas rødvin, læse din yndlingsbogkøbe en buket friske blomster hver mandag eller at få en Goodiebox, det er fuldstændig underordnet. Så længe det gør dig glad.
Min mand er en rigtig livsnyder, og gør altid en “stor deal” ud af de små ting i hverdagen. Og jeg ELSKER ham for det. Jeg har virkelig lært meget af ham, på den front. Så tak for dig, Bjarke ❤️

Jeg håber I får en dejlig weekend!

Forundersøgelsen: Barnløshed #3

D. 21 november 2017.

Jeg scanner mit gule sygesikringskort. “Velkommen. Tag plads i venteværelset”.
Min mand og jeg får øjenkontakt, og vi smiler til hinanden. Nu sker det. Endelig.

Helt lykkelige, beruset af nervøsitet og forventning, træder vi ind i venteværelset. Shit, når jeg lige at tænke. Jeg får tørret smilet af, for stemningen er trykket. Her sidder tre-fire par, som formentlig har været en helt masse igennem. En masse ting, jeg endnu ikke kan forestille mig. Kontrasterne var til at få øje på. Smilene var foldet sammen, lagt ned i en kasse, sammen med håb og fremtidsdrømme. #hejvirkelighed

Forundersøgelsen

I modsætning til mange andre par, så ved vi allerede hvorfor vi sidder i den varme stol.
Min mand har haft diabetes i 20 år og døjer med impotens/rejsningsproblemer. Derudover er han ramt af en diabetisk nervesygdom, der kaldes “retrograd ejakulation”. På almindelig sprog betyder det, at sæden løber tilbage op i blæren. Han får ikke udløsning.

Det er ret problematisk, hvis man prøver at undfange et barn. Det svarer til at skulle gennemføre Super Mario, men hvor den gamle 64’er kortslutter, lige før målstregen.

Det betyder også, at han ikke kan aflevere en sædprøve, og derved få testet hans sædkvalitet.

Gloser som “selv inseminering, reagensglas og donor” flyver ud i rummet. Jeg er meget følsom, så jeg griber hvert et ord og lader dem kravle helt ind under huden. Donor. Sagde hun lige det?
Jeg tager en dyb indånding, og byder fornuften velkommen. Det skal lykkedes. Og selvfølgelig gør dét det. Ikke?

Så blev det min tur

Jeg har taget en del på indenfor de sidste par måneder, og mine menstruationer er blevet uregelmæssige. Jeg var overbevidst om, at jeg havde PCOS.

Men. Så ligger man dér, med benene i vejret, en ultralydsscanner i den ene æggestok, og koldsveden der bare pibler af én. Shit, hvor er det akavet. Og nu kommer dommen.
Jeg rejser mig op, tager mit tøj på og børster den værste forlegenhed af mine skuldre.

Jeg er heldigvis sund og rask, og min frygt blev aflivet. Ingen komplikationerMen jeg skal tabe mig. 15 kg, helst. Og så skal jeg trappes ud af min medicin, indenfor de næste fire-seks måneder.

Det næste skridt

Vi har lånt en ferticare med hjem. Den ligner et massageapparat, og er oprindelig blevet udviklet til rygmarvskadede personer. Man sætter den på penis, hvor de kraftige vibrationer skulle give en udløsning.
Hvis det overhovedet lykkedes, og Bjarkes sædkvalitet er god, så skal vi prøve med selv inseminering. Hvad det helt præcist indebærer, det ved jeg ikke. Jeg undgår helst at svømme for langt ud i googlehavet. Jeg sopper, men svømmer ikke. Endnu.


SÅ KOM BLOGGEN I LUFTEN

Hvor har jeg glædet mig til at fortælle, at jeg er blevet en del af Danmarks eneste morblogger-netværk!
Jeg er ny i blogverdenen, og ganske ny på fertilitetsklinikken. Faktisk så ny, at vi var til det første møde igår. Hvordan det gik, kan I læse mere om på bloggen senere.

KORT OM MIG

Jeg hedder Sandra og er 24 år gammel. Bonusmor til to og gift med Bjarke.
Jeg skriver om, hvordan det er at være i fertilitetsbehandling, om at ønske sig et barn, og at vejen dertil ikke altid er så lyserød.
Jeg elsker højt, drømmer meget, bander tit, griner larmende og er svært glad for træstammer.
Tusind tak fordi, I følger med 🙂